Unge Sangere indtager Ikast midtby

 

Den populære sangerdyst i Ikast henlægger i år konkurrence og koncerter til Bakkehuset/Ikast Musikskole.

Det plejer at koge og syde med landets unge sangtalenter ude på gymnasiet, når talentkonkurrencen Unge Sangere afvikles.

Det kommer det garanteret også til i år, men denne gang vil talentkonkurrencens deltagere, dommere og arrangører bogstavelig talt invadere midtbyen.

Bakkehuset og Ikast Musikskole kommer nemlig til at danne rammen om den 16. udgave af det populære sangertræf, der også i år er fuldt booket op.

Planen var at lade 40 sangere deltage i stævnet, men arrangørerne har presset i alt 44 unge sangtalenter hentet fra operaens og musicalens verden ind i stævnet, der afvikles i dagene 16.-19. april.

Unge Sangere henvender sig til potentielle sangtalenter i alderen 17-22 år, der ikke er under uddannelse, men som tror så meget på deres talent, at de er villige til at stille op i konkurrence med 43 ligesindede og møde op foran et dommerpanel bestående af nogle af landets dygtigste eksperter på området.

Unge Sangere har slået sit navn fast som en talentkonkurrence, hvor det sociale samvær er i højsædet, og hvor det at skabe et kreativt forum for sangtalenter er ligeså vigtigt som at kåre vinderne i konkurrencen.

Gennem nu snart 16 år har talentkonkurrencen derfor fået et omdømme, der gør, at flere og flere søger til Ikast for at blive "testet". Erfaringen har vist, at mange af de unge sangere, som har medvirket i Unge Sangere, ender på landets konservatorier eller på Det Danske Musicalakademi i Fredericia og videre derfra i professionelle sangerjobs.

Birch, Guillaume, Kaltoft, Launbjerg og Stærk

Unge Sangere 2011 får igen et dommerpanel med fhv. professor i sang, Peer Birch, operasanger Edith Guillaume, professor og pianist Erik Kaltoft samt sanger og skuespiller Søren Launbjerg som dommerpanel, og ikke mindst Ulrich Stærk som stævnets faste pianist.

Blandt de professionelle kræfter medvirker endvidere operachef på Den Fynske Opera, Jesper Buhl, pianist og musicalproducent Mikkel Rønnow, korleder Morten Kold, og rektor på Musicalakademiet og direktør på Fredericia Teater, Søren Møller. Man kan også høre to tidligere Unge Sangere-medvirkende, Sidsel Kvitvik og Simon Duus, der står for åbningskoncerten lørdag den 16. april.

Deltagerne møder med fire indstuderede sange, men ud over dem bliver der rig lejlighed til at synge i det store Unge Sangere-kor, der er en væsentlig del af stævnet.

Ud over at synge for dommerne og være med i koret er der fælles oplevelser med opera- og musicalsangere, som skal være med til at åbne øjnene for, hvad sangen kan føre til.

Ideen bag Unge Sangere er den samme som ved starten for 16 år siden:

- at give de unge en mulighed for at afprøve deres kunnen ved medvirken i konkurrence, koncerter og undervisning.

- at give unge sangere mulighed for at udvide deres sanglige og musikalske forståelse i et samspil med hinanden og med de professionelle musikere og pædagoger, som medvirker.

- at skabe et kreativt forum, hvor der er mulighed for oplevelser og udviklende samvær i de knapt fire dage stævnet varer.

Holdet bag Unge Sangere er fortsat lokale folk, Hanna og Aage Christiansen, projektleder Inge-Lise Vestergaard-Poulsen, Niels-Ole Vestergaard-Poulsen, Kirsten Christiansen, Anne-Kirstine Thuen samt Steen Hebsgaard.

For publikum vil der ud over åbningskoncerten den 16. april være adgang til at se semifinalen mandag den 18. april, og ikke mindst den store finale- og gallakoncert i Fonnesbæk Kirke tirsdag den 19. april.

Seneste nyt

  1. 04-04-2012 07:07:24 | Nyhed
    Silkeborg- og Herningsangere satte sig på førstepladserne
    Det blev Anders Christensen fra Herning som vandt årets Unge Sangere-pris indenfor opera...
    Læs mere
  2. 03-04-2012 08:08:10 | Nyhed
    Se og lyt til Unge Sangere
    Her på hjemmeside har du mulighed for at se og lytte til en række indslag fra Unge...
    Læs mere
  3. 02-04-2012 20:52:51 | Nyhed
    Disse syv kom i finalen
    Finale og gallakonerten afvikles i Fonnesbæk Kirke, Ikast, tirsdag den 3. april kl. 19.00...
    Læs mere
  4. 01-04-2012 21:35:50 | Nyhed
    Disse 12 kom i semifinalen
    Efter den første foresyngning for dommerne afsluttede Unge Sangere søndag med...
    Læs mere
  5. 01-04-2012 11:28:12 | Nyhed
    Første dag med korsang og en pragtkoncert med Dénise Beck
    Unge Sangeres første dag - lørdag den 30. marts - bød på frokost,...
    Læs mere
  6. 31-03-2012 11:45:46 | Nyhed
    Så er vi i gang
    I dag  lørdag den 31. marts - er deltagerne i Unge Sangere ankommet til Ikast og f...
    Læs mere
  7. 10-03-2012 11:06:06 | Nyhed
    Presse: Unge Sangere still going strong
    17. udgave af Unge Sangere med fokus på musical og klassisk sang er klar til den kommende p...
    Læs mere
  8. 23-12-2011 06:59:37 | Nyhed
    Unge Sangere for 17. gang
    Læs pressemeddelelse om Unge Sangere -  KLIK HER
    Læs mere
  9. 22-12-2011 18:18:41 | Nyhed
    Så er vi klar til tilmelding Unge Sangere 2012
    I dagene 31. marts - 3- april afvikles den 17. udgave af Unge Sangere. Skynd dig at melde dig...
    Læs mere
  10. 20-04-2011 07:44:17 | Nyhed
    To piger fra Sjælland løb med vinderpriserne i Unge Sangere
    Fra venstre William Jønch Pedersen, Sidse Malene Bohm, Kristian Bordoy, Louise Espersen,...
    Læs mere
Facebook

Mød og følg os på Facebook.
- bliv medlem af unge sangere

Gå til Facebook..