Han debuterede i 1992 som Don Juan i operaen "Don Juan vender hjem fra Krigen" og har siden sunget et utal af roller blandt andet Papageno, Scarpia, Falstaff, Alberich, Leporello, George lll og mange andre. Han har også gjort sig i dyreriget og sunget både kat, kamel og sidst uglen Oktavus i "Sigurd og operaen"
Jesper Buhl har sunget tonsvis af koncerter med landsdelsorkestrene og DR symfonikerne og i særdeleshed koncerter for børn ligger hans hjerte nær. Med sin kone Hanne Bramsen har sunget på omkring 150 skoler.
I 2007 blev Jesper Buhl chef for Den Fynske Opera og har der slået et stort slag for ny dansk musikdramatik, ligesom han har præsenteret klassikere a la "la Bohemé " som totalteater og "Carmen" på Albani bryggeriet.
For sin indsats med Den Fynske Opera modtog han i 2008 The Mondavi Winery Cultural Price, i 2009 blev han årets kulturnavn på Fyn og i 2010 blev han Æreshåndværker ved Odense industri- og håndværkerforening. Jesper Buhl blev optaget i Kraks Blå Bog i 2010.
Søren Møller er tidl. rektor for Det Danske Musicalakademi og nu direktør på Fredericia Teater. Han er uddannet i dramaturgi på Århus Universitet, rytmisk sanger og sangpædagog på det Jyske Musikkonservatorium og rytmisk sanger og sangpædagog på Cathrine Sadolins 3-årige uddannelse. Han har medvirket i et hav af musicalopsætninger bl.a. Grease, Hair, Chess, Jesus Christ Superstar og Tommy. I øjeblikket sætter han ny standarder for dansk musica-produktion, idet Fredericia Teater står som eksponent for opførelsen af en række nye internationalt kendte musical, som uropføres herhjemme - på Fredericia Teater